Mine værktøjer
Du er her: Forside Søkredsen FDF Vedtægter for FDF Københavns Søkreds

Vedtægter for FDF Københavns Søkreds

Vedtægter for FDF Københavns Søkreds, baseret direkte på landsforbundets vedtægter revideret 19. november 2006. Med tilføjelse af speciele forretningsgange og ansvarsfordeling i FDF Københavns Søkreds.

§ 1 Navn

Kredsens navn er:
FDF Københavns Søkreds.

§ 2 Formål

Kredsens formål er:

- at møde børn og unge med de i vores sanfund gældende værdinormer udspringende af evangeliet om Jesus Kristus.

- til stadighed at arbejder på at vedligeholde Skibladner II i overensstemmelse med de historiske traditioner og sikre at børn og unge kan opleve noget af fordums storhed i den danske sømandskultur.

- at udbrede kendskabet til godt sømandsskab blandt foreningens medlemmer gennem praktiske undervisningsarrangementer i sejlads på Skibladner.

§ 3 Værdigrundlag

1. Kredsens menneskesyn

Vi tror på, at mennesker har brug for et udgangspunkt for deres pejling i livet, og vi er ikke i tvivl om, at kristendommen er udgangspunktet.
Kristendommen sætter os i sammenhæng med andre mennesker og den verden, vi lever i.
FDF skal møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus og samtidig pege på folkekirken som FDFs kirkelige tilhørssted.

2. Leg og fantasi

Vi tror på, at de egenskaber, som vi har brug for i legen, er vigtige egenskaber i et menneskeliv. Egenskaber som mod, selvtillid, kreativitet, ansvar, nysgerrighed, respekt, glæde og spontanitet.

FDFs arbejdsformer skal have legen og fantasien som kendemærke.

3. Høre til i et fællesskab

Vi tror på, at et menneskes personlighed udvikles bedst i samspil med andre.
I FDF har den enkelte stor værdi, og vi skal fremelske det bedste i alle børn på tværs af alder og evner. I FDF hører børn, unge og voksne til i det samme fællesskab.

4. Ansvar for den verden, vi lever i

Fælles forpligtelse
Vi tror på, at samfundet har brug for mennesker, der vil tage ansvar, socialt og økologisk.
FDF skal i sit arbejdsstof og samværsform bygge på ansvarlighed.

5. Udholdenhed og robusthed

Vi tror på, at verden har brug for mennesker, der er i stand til at holde ud og følge opgaver helt til dørs, og at børn og unge har brug for at være robuste i en hurtigt omskiftelig verden.
FDF skal udvikle børns og unges robusthed og udholdenhed gennem leg og ansvar, så de erfarer glæden ved at holde ud, og samtidig erfarer, at modgang kan overvindes.

6. Visioner og drømme

Vi tror på, at forudsætningen for at kunne have indflydelse på egen tilværelse og mulighed for forandring af denne verden er, at man er i stand til at drømme og få visioner.
FDF skal give håb om, at verden lader sig forandre.

7. Selvstændighed

Vi tror på, at mennesker udvikler selvstændighed gennem medansvar og medindflydelse.
I FDF skal børn og unge have mulighed for at tage stilling, tage medansvar, tale for sig og deltage i demokratiske processer.

8. Brugbare færdigheder

Vi tror på, at børns og unges personlighed også skabes gennem en række brugbare færdigheder, som er til gavn for dem selv og andre.
FDF skal via enkel levevis på lejre og ture samt gennem aktiviteter give børn brugbare færdigheder.
Børn og unge skal i FDF mærke, at der er noget de er gode til, og at deres færdigheder kan bruges.

§ 4 Motto

Kredsens motto er:
"Handling gi'r forvandling"

§ 5 Mærke og emblem

Forbundsmærket består af et skjold med det danske flags farver og med korstegn. I skjoldet er indsat bogstaverne FDF i korsets vandrette arm.

Søkredsen har desuden Forbundsmærket består af et skjold med det danske flags farver og med korstegn samt et anker. I skjoldet er indsat bogstaverne FDF i korsets vandrette arm.

§ 6 Medlemskab af landsforbundet

1. FDF Københavns Søkreds er medlem af FDF's Landsforbund.

§ 7 Medlemmer

1. Ethvert barn, der har udfyldt landsforbundets indmeldelsesblanket, kan blive medlem af FDF. Indmeldelsesblanketten skal være forsynet med underskrift af forældre eller værge.
2. Udmeldelse sker ved personlig eller skriftlig henvendelse til kredsens ledelse. Barnets udmeldelse skal bekræftes af forældre eller værge.

3. Eksklution vil ske hvis et medlem dømmes efter straffelovens § 210, 222, 224, 225, 232 og 235, da man kan ikke være medlem af FDF med en sådan dom.

A. Medlemmer

 (Grundlovens § 7)

1. Når et barn har afleveret indmeldelsesblanketten og modtaget et medlemskort underskrevet af kredslederen/en af kredsledelsen, er det medlem af landsforbundet og har ret til at bære forbundsdragten.
2. Væbnerløfterne, der kan aflægges, når medlemmer og ledere er enige om det, lyder:
Som væbner vil jeg kæmpe for altid at være ren og sand.
Som væbner vil jeg fri og villig gøre min pligt i mit hjem og min gerning i FDF og vort land.
Som væbner vil jeg stræbe efter altid at have en god samvittighed over for mennesker og over for Gud.
3. Forbundsdragten skal være i overensstemmelse med landsforbundets reglement; og når forbundsdragten bæres, er medlemmerne af FDF ansvarlige for al deres færd. Medlemmerne møder i forbundsdragt i henhold til kredsens instruktioner.
4. Der er mødepligt til de regelmæssige møder, medmindre gyldigt afbud foreligger. Medlemmer skal møde til den aftalte tid, ligesom alle øvrige aftaler skal overholdes.

B. Seniorer

(Grundlovens § 7)
1. Formålet med seniorarbejdet er at skabe et miljø, hvor de 15 - 18 årige kan opbygge et kristent fællesskab, hvor den enkelte accepteres, finder sin plads og engagerer sig i opgaver efter mulighed og behov.
2. Seniorklassen/-klubbens arrangementer skal fremme et positivt, engageret forhold til kristendommen, til samfunds- og menighedsliv.
3. Seniorerne deltager i den af landsforbundet udarbejdede grunduddannelse for ledere.
4. En seniorklasse/-klub bør være ledet af de unge selv (klubråd) med bistand af en voksen leder, hvis opgave er at være inspirerende rådgiver.
5. Seniorklassen/-klubben kan være åben for andre unge, se D 6-7, ligesom seniorerne kan deltage i samarbejdet med sognets øvrige ungdomsorganisationer.

§ 8 Ledere

(Grundlovens § 8)


1. For at blive udnævnt til leder skal man være fyldt 18 år, være i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer og have underskrevet landsforbundets ledererklæring.

“Efter nøje at have gjort mig bekendt med FDFs formål, værdigrundlag og lederideal samt være blevet orienteret om FDFs grundlov og forbundsvedtægter erklærer jeg hermed, at jeg har lyst og vilje til at påtage mig et lederansvar og vil arbejde for, at FDFs formål føres ud i livet”.

2. Kredsleder/kredsledelse eller bestyrelse tager initiativet til udnævnelsen ved gennem en personlig samtale at forelægge ovennævnte for vedkommende medlem.
Den underskrevne ledererklæring videresendes til hovedbestyrelsen, der godkender og fremsender en lederudnævnelse.

3. Lederen forpligtes til at dygtiggøre sig gennem FDFs lederuddannelse, der omfatter:
a. Praktisk arbejde med børnene og drøftelse i lederrådet.
b. Deltagelse i den af landsforbundet udarbejdede teoretiske og praktiske lederuddannelse.

4. Lederuddannelsens målsætning er at fastholde FDFs formål overfor lederne, at dygtiggøre i det
praktiske arbejde, at træne i arbejdsmetoder - herunder ledelsesformer - til formidling af FDFs formål gennem samvær og samarbejde med børn og unge.

5. Lederen arbejder selvstændigt under ansvar overfor kredslederen/kredsledelsen og lederrådet inden for det fastsatte arbejdsområde.

6. Ledere er pligtige at holde landsforbundets officielle lederblad og gøre sig bekendt med alle meddelelser og bekendtgørelser, som fremkommer her. Abonnementet opkræves gennem kredsen.

7. Almindelig instruktion.
a. Lederen holder til stadighed kontakt med børnenes hjem for at skabe et godt samarbejde mellem FDF og hjemmene.
b. Lederen fører skema over, hvorledes børnene møder til kredsens arrangementer.
c. Lederen tilrettelægger almindeligvis samværet sammen med børnene, så disse får størst muligt medansvar i forhold til deres modenhed, og således at samværet til enhver tid er i overensstemmelse med FDFs formål.
d. Dersom et barn ikke kan finde sig til rette i FDF, skal lederen i samarbejde med hjem og andre ledere prøve at hjælpe vedkommende.
Hvis barnets adfærd er ødelæggende for andre i FDF, kan barnet bortvises efter meddelelse til hjemmet. Beslutningen skal tages af kredslederen efter indstilling af lederrådet.
e. Det forbydes ledere at beruse sig, når de er sammen med børn og unge i FDF.

8. Ledere, der er trådt ud af aktivt arbejde, eller medarbejdere, der ikke har tilknytning til en kreds eller en landsdel, kan af hovedbestyrelsen optages som medlemmer under landsforbundet.

9. Der skal indhentes børneattest fra Det Centrale Kriminalregister og reglen omfatter ledere, hjælpere, lønnede medarbejdere og andre personer, der som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år.

Børneattest skal indhentes:
- senest 3 uger efter at en leder, hjælper eller en anden person har været tilknyttet FDFs arbejde i mere end 3 gange på 3 måneder
- straks hvis en person har direkte kontakt med børn under 15 år, i en sammenhængende periode af mere end 4 dages varighed.

Alle kredse skal mindst hvert 3. år genindsende børneattest for alle ledere og andre fast tilknyttede medhjælpere.

Ved skift til en ny FDF kreds, skal personer, der har direkte kontakt med børn under 15 år, tjekkes i Det Centrale Kriminalregister (børneattester) Personer, som er dømt efter straffelovens § 210, 222, 224, 225, 232 og 235, kan ikke være medlem af FDF.

Landsforbundets står for selve undersøgelsen.

For at beskytte børn og unge mest muligt skal ledere, der sigtes efter en af de ovenstående paragraffer, straks suspenderes. Suspensionen kan afsluttes, hvis sigtelsen frafaldes eller sigtede frifindes.

§ 10 Kredsen

1. Kredsen skal stå i tilslutning til og samarbejde med den eller de stedlige menigheder.

2. Kredsens daglige ledelse varetages af en kredsleder, eller en kredsledelse på op til 3 medlemmer, der i samarbejde med lederrådet arbejder selvstændigt under ansvar over for kredsens bestyrelse.

Kredsledelsens medlemmer skal have underskrevet ledererklæringen og have den officielle myndighedsalder.

Kredsledelsen vælges for 2 år ad gangen.

Lederrådet indstiller kandidater til kredsledesen, kredsbestyrelsen vælger, og hovedbestyrelsen godkender.

3. Inden kredsens optagelse i landsforbundet underskriver kredsbestyrelsen den af hovedbestyrelsen fastsatte overenskomst.

4. Kredsen kan etablere et arbejde, der sigter på hele familien.

5. Kredsen yder til landsforbundet et årligt kontingent baseret på medlemstallet pr. 1. januar. Kontingentets størrelse fastsættes af landsmødet.

7. Kredsene i et netværk afgør, hvorvidt netværkets kredse skal yde et kontingent. Kontingentets størrelse fastsættes af netværket.

8. Kredsene kan etablere/deltage i interessenetværk sammen med andre af landsforbundets kredse.

Kredsens opbygning

(Grundlovens § 10)
1. Kredsen kan inddeles efter følgende retningslinier:

Puslinge: medlemmer i børnehaveklasse-alderen (5 - 7 år)

Tumlinge: medlemmer i 1. og 2. klasse (7 - 9 år)

Pilte: medlemmer i 3. og 4. klasse (9 - 11 år)

Væbnere: medlemmer i 5. og 6. klasse (11-13 år)

Seniorvæbnere: medlemmer i 7. og 8. klasse (13 - 15 år)

Seniorer: medlemmer i 9. klasse og opefter til og med 18 år.

Den enkelte kreds afgør, om den vil drive drengearbejde, pigearbejde eller både drenge- og pigearbejde (fællesarbejde). Kredse med fællesarbejde afgør selv, i hvilket omfang drenge og piger skal være sammen i det daglige arbejde.

I et sogn, hvor der både er en drengekreds og en pigekreds, kan den ene kreds ikke omdannes til fælleskreds, uden at der forinden er ført en forhandling med den anden kreds. Hvis enighed ikke opnås, inddrages hovedbestyrelsen og landsdelen i forhandlingerne og træffer den endelige afgørelse.

2. Kredsbestyrelsen afgør, hvorvidt medlemmerne skal betale kontingent og i bekræftende fald fastsætter størrelsen af dette.

3. Såfremt kredsen udvikler sig til så stor en enhed, at det ikke længere er muligt at samle alle ledere i et fællesskab, bør kredsen deles op.

4. Hver kreds udarbejder sin organisations- og arbejdsplan, der tager hensyn til de lokale forhold.

5. En ungdomsklub kan, hvor der ikke i forvejen findes FDF, etablere sig som kreds ved oprettelse af særlig overenskomst.

6. En ungdomsklub, som er etableret i overensstemmelse med undervisningsministeriets regler, kan efter oprettelse af særlig overenskomst for kollektivt medlemsskab tilmeldes landsforbundet.

7. a. Forældrearbejdets formål er at styrke samarbejdet mellem ledere og forældre om børn og unge til gavn for hjemmene og kredsens arbejde.
b. Forældrearbejdet bør organiseres som gruppearbejde omkring forskellige arbejdsopgaver og tilbud, f.eks. økonomi, hytte, sekretariat, studiekredse m. v.

8. Alle kredse skal udarbejde samværsregler, der sikrer at børn og unge ikke udsættes for seksuelle eller andre krænkende handlinger i FDF. Disse samværsregler skal være alle ledere bekendt og være let tilgængelige for kredsens medlemmer, forældre og relevante andre.

E. Kredslederen

(Grundlovens § 10)
Kredslederen er ansvarlig for:

Kredslederen har ansvaret for Søkredsens daglige drift, og er i samarbejde med formanden kredsens "ansigt" i forbindelse med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. landsforbundet, FOS, kommune og kirke.

Kredslederen har det overordnede ansvar for foreningens aktiviteter, herunder børnearbejde,  kontakt til forældre, landsforbundet, netværket, lokaler og andre eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med foreningen.

Desuden er det kredslederens opgave at sikre, at foreningens aktiviteter afvikles under gensidig hensyntagen til helheden.

Kredslederen har ansvaret for følgende aktiviteter:

·         Søkredsens daglige drift, børnearbejdet og lederarbejdet

·         Ledermøder

·         Budgetlægning for børnearbejde og lokaler (etc.) og opfølgning i samarbejde med bestyrelsen

·         Kontakt med eksterne samarbejdspartnere, herunder Landsforbundet og netværket.

·         Kredsaktiviteter som fx. kulturnatten, lederweekend, julebingo etc.

 


1. at de enkelte klasser/klubber besættes med kvalificerede ledere,

2. at den enkelte leder hjælpes med råd og vejledning, så arbejdet med børnene og de unge foregår i overensstemmelse med grundlov og forbundsvedtægter og under betryggende former,

3. at der foregår en effektiv lederuddannelse i kredsen,

4. at der forelægges budget og regnskab for lederrådet og kredsbestyrelsen, samt at der holdes fornødent opsyn med kredsens økonomi.

Økonomisk ansvar:

Kredsleder, skibschef og bestyrelse lægger et budget på baggrund af oplæg/ønsker fra de enkelte arbejdsgrupper.

Budgettet fremlægges på et lederrådsmøde, der så kan indstille, at budgettet godkendes på det førstkommende lederrådsmøde af foreningens stemmeberettigede medlemmer.

Den ansvarlige indenfor de enkelte arbejds grupper har ansvaret for, at omkostningerne holdes indenfor det budgetterede.

Omkostninger > 2.000 (evt. diverse post i budgettet), udover budgetlagte poster, skal for børnelederne konfereres med kredslederen/kasser inden de afholdes. Og for arbejdsgrupperne på Skibladner II via skibschefen med kredslederen/kasser.

For at holde styr på økonomien skal større omkostninger genvurderes på omkostningstidspunktet. Dette er vigtigt, da der kan være andre dispositioner der gør, at en omkostning på trods af at den er budgetteret må stoppes. Der skal derfor være involvering af de personer, der har det totale overblik over kredsens finanser.

Det er således kredslederens opgave at afklare prioriteringen med bestyrelsen og få en godkendelse.

Omkostninger/aktiviteter > 2.000 (evt. diverse post i budgettet), der ikke er indeholdt i budgettet må ikke igangsættes uden godkendelse af kredsleder/skibschef/kasser/formand (bestyrelsen).

5. at der etableres den fornødne stabsorganisation (sekretær, materielforvalter m.v.), der skal stå til ledernes disposition i det daglige arbejde,

6. at kredsens bestyrelse holdes behørigt informeret om alle forhold, der øver væsentlig indflydelse på kredsens daglige arbejde,

7. at der skabes et lederfællesskab,

8. at der tages initiativ til nedsættelse af udvalg og komiteer samt udarbejdelse af langtidsplaner,

9. at kredsens fane er reglementeret og med bogstaverne FDF og kredsbetegnelse i øverste inderfelt, og at den opbevares på forsvarlig måde,

10. at kredsens medlemsfortegnelse er ført ajour,

11. at kredsens orkester ikke modtager betaling for medvirken i konkurrence med professionelle musikere.

F. Skibschef

 

Skibschefen er ansvarlig for Skibladner II’s daglige drift og er i samarbejde med formanden Skibladner II’s ”ansigt” i forbindelse med eksterne samarbejdspartner, som Søfartsstyrelsen, værfter, hjemhavn m.v.

Skibschefen har det overordnede ansvar for skibets sødygtighed, herunder tilbagemældinger fra de afviklede sejladser, koordination omkring togtplanlægning, reparation/vedligehold, indkøb etc… 

Skibschefen har ansvaret for følgende aktiviteter:

 ·         Udarbejdelse af budget for Skibladner II´s vedligehold og forbedring.

·         Planlægning af vedligeholdelse aktiviteter 

·         At lede vedligeholdelsesaktiviteter

·         Kontakt til Søfartsstyrelsen

·         Udpege ansvarspersoner for arbejdsgrupperne (i samarbejde med leder rådet)

·         At godkende bilag fra arbejdes grupper.

·         Kontakt til Forretnings forbindelser

Arbejdsgrupperne referer til skibschefen. (Maskine/El, hovmester, skrog, etc.)

Skibschefen refererer til kredslederen/kredssekretæren, leder rådet og bestyrelsen, og skibschefen koordinere opgaverne med togtplanlæggeren.

 G. Togtplanlægger

Togtplanlæggerenen er ansvarlig for Skibladner II’s togtplanlægning,

og samarbejde med andre skibe.

Togtplanlæggerenen har ansvaret for følgende aktiviteter:

 ·         At lave oplæg til sejladsplan, for de kommende sæsoner.

·         At sikre en minimumsbesætning på alle togter.

·         Sejladsdeltager registrering i samarbejde med skipperne og kasseren.

Togtplanlæggeren refererer til kredslederen/kredssekretæren, leder rådet, og togtplanlæggeren koordinere opgaverne med skibschefen.

§ 11 Kredsbestyrelsen

1. Kredsbestyrelsens medlemmer skal have personlig tilknytning til den danske folkekirke.
Hovedbestyrelsen kan dog dispensere fra denne bestemmelse. Kredsbestyrelsens medlemmer skal have den officielle myndighedsalder, bortset fra en evt. seniorrepræsentant.

2. Kredsbestyrelsens medlemmer skal vedkende sig landsforbundets formål og medvirke til, at det realiseres i et udviklende fællesskab mellem børn, unge og voksne.

3. Kredsbestyrelsen er ansvarlig for, at kredsens arbejde drives i overensstemmelse med grundlov og forbundsvedtægter og på økonomisk forsvarlig vis.

Kredsbestyrelsen skal bestå af mindst 6 medlemmer:
Kredslederen eller en repræsentant fra kredsledelsen, en leder valgt af og blandt lederrådet, en repræsentant for den eller de menigheder, kredsen er tilsluttet, fortrinsvis valgt af og blandt menighedsrådets medlemmer, 2 forældre valgt af forældrekredsen samt en senior valgt af seniorgruppen. Seniorrepræsentanten deltager ikke i juridisk bindende spørgsmål, såfremt vedkommende ikke er myndig.

Valgene kan foregå samlet på et møde hvert andet år, eller de forskellige valggrupper kan hver for sig på et møde hvert andet år vælge deres repræsentant(er) til bestyrelsen. Bestyrelsen kan supplere sig med indtil to stemmeberettigede medlemmer med stemmeret. Valg og suppleringer gælder for 2 år. Repræsentanter for menighed og forældrekreds kan ikke være aktive ledere. Dette gælder ligeledes supplerede mandater.

Bestyrelsen skal godkendes af hovedbestyrelsen.

4. Kredsbestyrelsen konstituerer sig efter hvert ordinært valg og vælger selv sin formand, kasserer og andre tillidsmænd. Kredslederen eller repræsentanten for kredsledelsen samt lederrepræsentanten og seniorrepræsentanten kan ikke vælges til formand eller kasserer. Desuden vælges 2 revisorer.

F. Kredsbestyrelsen

(Grundlovens § 11)
1. Kredsbestyrelsen skal føre en beslutningsprotokol, hvoraf det fremgår, hvem der er medlemmer af bestyrelsen, og hvordan den har konstitueret sig.

Konstitueringen meddeles landsforbundet på en bestyrelseserklæring:
“Underskrevne medlemmer af bestyrelsen i (kredsens navn) er gjort bekendt med landsforbundets grundlov og forbundsvedtægter samt kredsens overenskomst med landsforbundet. Bestyrelsen har konstitueret sig således: Adresseliste bestyrelsen.

2. Kredsbestyrelsen holder møde så ofte, som det anser det for nødvendigt, dog mindst 2 gange om året.

Medlemmerne tilsiges ved en af formanden udarbejdet dagsorden, som ordentligvis skal være udsendt 8 dage før mødet. Dette ledes af formanden.

3. Kredsbestyrelsen har det endelige ansvar ved antagelse og afskedigelse af ledere.

Ved en leders bortrejse til en anden by skal landsforbundet underrettes om lederens bopæl.

Afskedigelse af ledere meddeles hovedbestyrelsen og landsdelslederen.

4. Kredsbestyrelsen skal arbejde på, at kredsens virksomhed bliver en del af menighedens.

Kredsbestyrelsen har ansvaret for kredsens kontakter til menigheden, forældregruppen, offentligheden samt andre foreninger og organisationer.

Kredsbestyrelsen er ansvarlig for, at der etableres aktiviteter for forældregruppen, samt at denne engageres i diverse arbejdsopgaver, alt under hensyn til kredsens behov og muligheder.

5. Blandt kredsbestyrelsens medlemmer skal nogle være så regnskabskyndige, at de kan vejlede til opstilling af budget og regnskab, og således at bestyrelsen og lederne føler sig ansvarlige og engagerede i de økonomiske dispositioner.

De af kredsbestyrelsen valgte revisorer kan ud over den økonomiske kontrol udføre denne vejledning.

6. Kredsbestyrelsen har overfor landsforbundet ansvar for kredsens økonomi og er pligtig for hvert regnskabsår at føre et fuldstændigt regnskab, der revideres af 2 af kredsbestyrelsen valgte revisorer, hvoraf den ene ikke må være bestyrelsesmedlem eller leder.

Regnskabet skal indsendes til landsforbundet.
Dersom kredsen offentliggør beretning om arbejdet, kan denne indeholde revideret regnskab.

Alle kredsens medlemmer betaler til kredsen hvert år et kontingent, der mindst svarer til det minimumskontingent, der danner grundlag for landsforbundets tilskud af tipsmidler, p.t. 75 kr. årligt.

7. Indberetning fra kredsen til hovedbestyrelsen og landsdelen skal ske hvert år inden den 15. januar på grundlag af kredsens kartotek pr. 1. januar.
Til kartoteket indhenter kredsen en årlig skriftlig bekræftelse på det fortsatte medlemsskab fra medlemmer, som ikke betaler kontingent. Bevis for kontingentbetaling eller skriftlig bekræftelse på medlemsskab opbevares for eventuel offentlig medlemskontrol.

Inden den 15. marts sender kredsen til hovedbestyrelsen revideret regnskab for det forløbne regnskabsår.

Det af landsmødet fastsatte kontingent indbetales i fire rater, 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december.

En nystartet kreds er fritaget for kontingent de første 8 hele kvartaler efter underskrivning af overenskomst.

8. Kredsbestyrelsesvalgene gælder for 2 år ad gangen og skal afholdes inden udgangen af landsmødeåret. Når kredsbestyrelsen har konstitueret sig, gives der meddelelse til hovedbestyrelsen om bestyrelsens sammensætning.

9. Kredsbestyrelsen skal opfylde de forpligtelser, som den ved kredsens optagelse i landsforbundet har påtaget sig i henhold til overenskomsten, og efterkomme de beslutninger, som tages af landsmødet og hovedbestyrelsen.

10. Køb og afhændelse af faste ejendomme, pantsætning af faste ejendomme og ejendomme, der er opført på lejet grund, samt disposition over legater og fonde, der medfører ændringer i fundatser, er kun retsgyldige, når de på et bestyrelsesmøde er vedtaget med mindst 2/3 majoritet og i øvrigt ikke strider mod den med landsforbundet indgåede overenskomst.

11. En kreds må ikke uden forudgående skriftlig godkendelse fra hovedbestyrelsen søge større lands- eller egnsomfattende legater.

12. Kredsbestyrelsens medlemmer er pligtige at holde landsforbundets officielle lederblad og gøre sig bekendt med alle meddelelser og bekendtgørelser, som fremkommer her.

13. Ændringer af kredsens tilslutningsforhold kan kun ske efter kredsbestyrelsens indstilling til hovedbestyrelsen og dennes godkendelse deraf.

14. Kredsbestyrelsen kan tildele landsforbundets æresnål i sølv til mænd og kvinder, der har ydet en særlig indsats i kredsen.

15. Hvor det ved stiftelsen af en kreds ikke straks er muligt at etablere ordinær kredsbestyrelse, kan en af hovedbestyrelsen eller landsdelsledelsen godkendt midlertidig komité varetage de funktioner, der normalt falder ind under kredsens bestyrelse.

16. Kredsens udmeldelse af landsforbundet kan finde sted, når det på 2 bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum er besluttet af mindst 2/3 af samtlige medlemmer af bestyrelsen og godkendt af hovedbestyrelsen, hvorefter forholdet til landsforbundet ordnes i henhold til overenskomsten.

17. Ved indstilling af kredsens arbejde skal bestyrelsen udfylde en statusopgørelse i samarbejde med landsdelsledelse/forbundssekretær.
I en 2-årig indstillingsperiode varetages kredsens aktiver af kredsbestyrelsen under ansvar overfor hovedbestyrelsen.
Ved endelig lukning af kredsen tager hovedbestyrelsen stilling til evt. aktivers anvendelse i henhold til kredsens overenskomst.

18. Ved samarbejde med andre kredse/organisationer om f.eks. musikarbejde, husfællesskab - skal der udarbejdes en samarbejdsaftale, der indeholder en bestemmelse om regnskabspligt, værdiernes fordeling ved opløsning, medlemsskab m.v.

19. Kredsbestyrelsen er pligtig til at indsende materiale til Landsforbundet når der anmodes om dette, til brug for revision af regnskaber og medlemstal.

20. Det er kredsbestyrelsens ansvar i samarbejde med kredslederen at sikre, at samværsregler udarbejdes og indgår som en integreret del af kredsens liv.
Det er kredsens bestyrelse, der er ansvarlig for at tjekket i Det Centrale Kriminalregister foregår.

§ 12 Lederrådet

1. Kredsens aktive medlemmer som er fyldt 18 år udgør lederrådet.
Mindst een af seniorerne valgt repræsentant kan deltage med samme rettigheder og pligter som de aktive ledere.

2.
Lederrådet har til opgave dels at opbygge og udvikle et arbejdsfællesskab, hvor lederne modtager inspiration og hjælp til at leve et kristent liv, og dels at planlægge kredsens arbejde under ansvar overfor kredsbestyrelsen.

G. Lederrådet

(Grundlovens § 12)
1. Kredslederen/kredsledelsen er pligtig at indkalde til lederrådsmøde med mindst 8 dages varsel. Til mødet skal kredslederen/kredsledelsen have udarbejdet en dagsorden.

2. Lederrådet samles normalt en gang om måneden. Lederrådet ledes af en valgt dirigent, hvis ansvar er, at lederrådet arbejder forsvarligt og gennemarbejder de forskellige sager, som er opført på dagsordenen.

3. Over lederrådets forhandlinger og beslutninger føres referat, der forelægges kredsbestyrelsen.

4. Lederrådet kan ikke forpligte kredsen uden i de tilfælde, hvor kredsbestyrelsen har bemyndiget rådet dertil.

5. Lederrådet samles til:
a. Lederrådsmøder, hvor udført arbejde vurderes og nyt planlægges.
b. Sammenkomster, hvor børn og unge, mål og midler er samtaleemner.
c. Bibeltimer, hvor den enkelte leder kan dygtiggøre sig og opnå et personligt forhold til det kristne evangelium.
d. Gudstjenester og samvær med medlemmer af andet børne- og ungdomsarbejde og medarbejdere indenfor netværk, landsdel og landsforbund.

§ 16 Faste ejendomme

1. På fast ejendom, herunder grundarealer, der ejes eller erhverves af kredse under landsforbundet, enkeltvis eller i fællesskab, skal der tinglyses en deklaration, der giver landsforbundet forkøbsret til samme pris og på samme vilkår, som kunne opnås ved salg til anden side.
Deklarationen skal ikke være til hinder for nogen pantsætning.

2. Hvor fast ejendom eller bygninger på lejet grund erhvervet i fællesskab af kredse under landsforbundet, skal der mellem ejerkredsene oprettes overenskomst, der skal godkendes af hovedbestyrelsen.
Sker erhvervelsen ved køb, skal godkendelse af overenskomsten indhentes inden købet.


Ved erhvervelse på anden måde skal godkendelsen indhentes inden et år efter erhvervelsen. Overenskomsten skal - foruden bestemmelserne i stk. 1 i nærværende paragraf - indeholde bestemmelse om, i hvilket forhold de enkelte ejerkredse er ejendomsberettigede, hvorledes forpligtelserne indbyrdes fordeles samt om ejendommens administration og fællesskabets udvidelse, indskrænkning og opløsning. Til administrationen af ejendommen skal nedsættes et udvalg, hvis sammensætning skal anmeldes til hovedbestyrelsen.

3. En kreds, der ønsker at overdrage fast ejendom til selvejende institution, skal forinden med forelæggelse af vedtægtsudkast indhente hovedbestyrelsens godkendelse. Vedtægterne skal indeholde:
a. regler for tilbagefald af indskudte midler i tilfælde af institutionens ophør,
b. regler for overdragelse af kredsens mandat i tilfælde af kredsens ophør,
c. bestemmelse svarende til stk. 1 i nærværende paragraf.

4. En kreds, der sammen med andre lokale organisationer erhverver fast ejendom igennem oprettelse af ejerfællesskab eller selvejende institution, skal forinden ved forelæggelse af overenskomst eller vedtægter indhente hovedbestyrelsens godkendelse.

J. Faste ejendomme

(Grundlovens § 16)
Forinden flere kredse i fællesskab erhverver fast ejendom eller bygninger på lejet grund - eller dog senest samtidig med erhvervelsen - skal kredsene oprette en overenskomst, der skal indeholde følgende bestemmelser, idet dog bestemmelserne i parentes kan medtages eller udelades efter behov:

1. Ejendommen matr. nr..... ejes i lige fællesskab af følgende kredse under landsforbundet Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund:
(Andre kredse i .... landsdel kan optages i ejerfællesskabet på vilkår, der fastsættes af ejermødet. Det skal af ejermødets protokol fremgå, hvem der er medlem af ejerfællesskabet).

2. Ejendommen skal benyttes til fritidsvirksomhed for børn og unge og fritidsvirksomhed for voksne, fortrinsvis for FDFs medlemmer.

3. Ejerkredsene hæfter solidarisk for de påtagne forpligtelser. Kredsene er uberettigede til at sælge eller pantsætte deres dele af ejendommen.
Såfremt en kreds ønsker at udtræde af ejerfællesskabet, kan dette ske mod, at kredsen straks indbetaler en forholdsmæssig del af gælden (bortset fra prioritetsgæld, der er etableret i forbindelse med køb eller udbygning af ejendommen) og evt. driftsunderskud for udtrædelsesåret. Kredsen kan aldrig gøre krav på en bestemt værdi af ejendommen. Det sidstnævnte er også tilfældet, såfremt en af kredsene nedlægges eller midlertidigt indstilles. I kredsenes overenskomst med landsforbundet skal tilføjelse om ejerforholdet foretages, og overenskomsten må i denne henseende ikke ændres uden ejermødets samtykke. (Evt. bidrag, der pålignes kredsene til delvis dækning af driftsudgifterne, baseres på kredsenes medlemstal pr. nærmeste forrige 1. januar).

4. Ejerfællesskabets øverste myndighed er ejermødet, der består af 1 (2) repræsentant(er) for hver af ejerkredsene, og afholdes mindst 1 gang årligt. Til køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt ændringer i nærværende overenskomst kræves vedtagelse med 2/3 af de på ejermødet afgivne stemmer. Det årlige ejermødes dagsorden skal indeholde følgende punkter: a. godkendelse af protokol, b. forretningsudvalgets beretning, c. regnskab, d. forslag fra forretningsudvalg og ejerkredse, e. budget, f. valg af forretningsudvalg på 3 (5) medlemmer, g. valg af 2 revisorer, hvoraf den ene ikke må være leder eller bestyrelsesmedlem i landsforbundet, h. eventuelt.

5. Forretningsudvalget konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær. Udvalget administrerer ejendommen og indkalder til ejermøde, der kan begæres indkaldt af enhver af ejerkredsene.

6. Over ejermøderne såvel som forretningsudvalgets møder føres protokol, hvori alle vedtagelser indføres. Protokollen afgiver bevis i enhver henseende, når den er underskrevet af over halvdelen af ejermødets/forretningsudvalgets medlemmer.

7. Bestemmelsen i pkt. 3, 2. punktum, tinglyses servitutstiftende på ejendommen, idet servitutten ikke skal være til hinder for pantsætning af ejendommen i henhold til ejermødets beslutning. Der tinglyses på ejendommen en deklaration, der giver landsforbundet forkøbsret til samme pris og på samme vilkår, som kunne opnås ved salg til anden side. Deklarationen skal ikke være til hinder for pantsætning på ejendommen i henhold til ejermødets beslutning. Påtaleberettiget er enhver af ejerkredsene samt hovedbestyrelsen for Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund.

8. Beslutning om opløsning af ejerfællesskabet kan kun ske, når det på 2 ejermøder med mindst en måneds mellemrum er vedtaget med 2/3 af de på ejermøder afgivne stemmer. Ejermøderne træffer i så fald bestemmelse om, hvordan man skal forholde sig med ejerfællesskabets formue.

9. Nærværende overenskomst - samt evt. senere ændringer - skal forelægges hovedbestyrelsen for Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund til godkendelse.

Hovedbestyrelsen kan godkende tilføjelser til - og ændringer i - ovenstående standardoverenskomst.

§ 20 Sammenslutning

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF er landsforbundets navn fra 1994. Landsforbundet er dannet i 1974 under navnet Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF/FPF) ved sammenslutning af Frivilligt Drenge-Forbund (FDF) og Frivilligt Pige- Forbund (FPF). Disse landsforbunds rettigheder og forpligtelser er overtaget af det sammensluttede landsforbund, ligesom kredse under de to landsforbund efterfølgende er kredse under det sammensluttede landsforbund.

§ 21 Kredsens opløsning

1. Opløsning af kredsen kan kun ske, såfremt forslag herom vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer på et lederrådsmøde, hvor mindst 3/4 af samtlige ledere er repræsenteret. Vedtagelsen er kun retsgyldig, når den er blevet bekræftet med 2/3 af de afgivne stemmer på et nyt lederrådsmøde, der afholdes mindst 4 måneder og ikke senere end 6 måneder efter det første. Dette sidste lederrådsmøde er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

2. Såfremt lederrådsmøde beslutter at opløse kredsen, skal kredsens formue og ejendele tilfalde landsforbundet.

Handlinger tilknyttet webside